Tag til smukke Mauritius

Mauritius er en yndet golfdestination og oplagt til din næste golfrejse til varmen. Lad dig inspirere af farverne, klimaet, varmen og ikke i det mindste de fantastiske golfbaner, der ligger på øen. Mauritius bliver besøgt af flere og flere golfere, der ønsker at opleve atmosfæren. På øen er der et utal af Bounty strande med krystalklart, turkisblåt vand, hvilket gør Mauritius til enhver golfers ønskeferie. Med sit subtropiske klima, lufttemperaturer på 24-30°C og ca. 8 solskinstimer dagligt året rundt, er Mauritius et oplagt feriemål for golfspillere. Luftfugtigheden er høj, og vandet er ca. 26°C varmt året rundt og ofte varmere i lagunerne. Regntiden løber fra december til april, men opleves ikke på samme måde som regn i Danmark. På Mauritius falder regn typisk som korte kraftige regnskyl sidst på eftermiddagen efterfulgt af solskin igen.