Gondwana Private Game Reserve er et stort dyrereservat med mange forskellige muligheder for overnatning. Der tilbydes både hyggelige hytter, som er placeret rundt omkring i reservatets natur, samt større villaer, som især egner sig til større familier. Derudover kan man også booke en vandretur, hvor man over flere dage går rundt i naturen og overnatter i hytter på vejen.
I ferieområdet er der rig mulighed for at finde aktiviteter til både store og små. Guidede safariture, spabade, mountainbiking, fuglesafari og et lærerigt ranger-program til børnene er bare nogle af de mange aktiviteter, I kan vælge imellem på jeres ferie. Vandre- og løberuter er der også rigeligt af i naturområdet, som ligger blot 45 minutters kørsel fra George-lufthavnen.