Har du på din golfrejse brug for at koble af og gemme dig fra varmen, kan du blive på dit elegante hotelværelse, som emmer af ro, og få dig en massage.
Hotel Terraverda har 86 dobbeltværelser med flot lysindfald og rolig stemning med elegante trægulve og træmøbler. Du kan vælge mellem standard-, superior-, deluxe- eller juniorsuiter samt familieværelser. På værelserne er der minibar, 40” TV, dobbeltseng og ikke mindst en udsigt over de flotte golfbaner.
Efter en travl dag på golfbanen kan du hoppe i hotellets udendørspool med saltvand, få massage på værelset eller spise dig mæt på restauranten Entrecamps.