Ferielejlighed Jardines

Jardines kan opsummeres i få ord - unik beliggenhed og en idyllisk fælles have med pool og bar. Hvis du gerne vil bo tæt på havet, have tæt adgang til mange golfbaner og kunne gå til restauranter, er dette kompleks det oplagte valg. Jardines Apartments er bygget i typisk spansk stil. Bygningerne ligger som en rundkreds hvor midtpunktet er poolen og baren, som er åbent det meste af året. Fællesområderne er prydet af hyggelige små vandløb, fontæner og smuk beplantning. Der er masser af muligheder for golf i området, så tag endelig på golf-opdagelse! De mest oplagte og populære, er La Cala og kombinationen med Cabopino og El Chaparral.
Læs mere her
Ferielejligheder i Costa del Sol

Lejlighederne er ejet af private og derfor er der ikke en reception, men der er en samlet administration, der kan hjælpe, hvis man skulle have spørgsmål eller have hjælp. Da lejlighederne netop er privatejede, varierer de meget i stil og indretning, men fælles for dem er, at de er lyse og rummelige, alle er veludstyrede, og uanset hvilken lejlighed man får, så er der en vis standard, der skal opfyldes. Derfor er du garanteret som minimum at få high speed internet, vaskemaskine, opvaskemaskine, kaffemaskine og generelt et rigtig godt udstyret køkken, ligegyldigt hvilken lejlighed du får tildelt.

I Jardines findes der lejligheder med både 1, 2 og 3 soveværelser. Alle lejligheder er meget lyse og har en dejlig størrelse altan med havemøbler, hvor man kan nyde de lune aftner efter en god dag på golfbanen. Som udgangspunkt er lejlighederne nord- eller østvendte, men mod et tillæg kan man sikre sig en vestvendt lejlighed.

Ønsker man at sikre sig en vestvendt lejlighed kan dette gøres mod et tillæg på 1000kr pr. person for et 4 ugers ophold. Det skal bekræftes af leverandøren, før vi kan give jer et endeligt tilsagn. Når lejligheden er bekræftet og booket, kan vi sige specifikt, hvilken lejlighed I har fået, og sende jer billeder af den.


Det er desværre ikke muligt at medbringe hund i disse lejligheder. Til gengæld må man gerne have overnattende gæster. Det er gratis, de skal blot registreres i administrationen. Det spændende ved at vælge disse lejligheder, er at man får mulighed for at komme tættere på en almindelig spansk hverdag med naboer, hvor nogle af dem bor der permanent. Her lever de deres normale hverdagsliv med børn, arbejde og interesse for deres bolig, og det fællesskab de er en del af i bebyggelsen. Et fællesskab som midlertidigt kan blive jeres.

Da det er et privat beboelsesområde, må det derfor også forventes, at der til tider kan pågå mindre renoveringsopgaver i de omkringliggende lejligheder.

Golfbaner tæt på Jardines Apartments

Jardines ligger i Elviria, mindre end 10 km fra vidunderlige Marbella. Det er et hyggeligt område – man kan måske ikke kalde det byområde, men det er et område med mange restauranter, et velassorteret supermarked og apotek indenfor gåafstand af lejlighederne. Kun et par hundrede meter fra lejlighederne er Middelhavet og Costa del Sols måske mest berømte beach bar, Nikki Beach, samt flere andre lækre strandbarer og restauranter.

La Cala Golf byder på hele 3 baner: Campo America, Campo Asia og Campo Europa. Hver bane byder på 18 spændende huller – alle designet af Cabell Robinson.

Der er lækkert klubhus med smuk udsigt og alle tænkelige træningsfaciliteter til rådighed på anlægget.


El Chaparral er en udfordrende bane med smalle huller, men der er også huller med mere bredde og en formidabel udsigt til Middelhavet. Klubhuset har en skøn restaurant, hvor man kan nyde en velfortjent forfriskning og et let måltid mad.


Cabopino er en meget varieret bane. På Cabopino er de kuperede greens nok den største mundfuld, da de er lynhurtige. Udsigten fra klubhusets terrasse, er intet mindre end fantastisk.

Hvis man vil gå denne bane, kan man bytte buggy ud med el- trolley. Buggyen er udstyret med GPS og en værdiboks til ens værdigenstande.

background graphic