star star star star star

Marriott Denia La Sella Golf Resort

Nyd dette 5-stjernede resort med 18 hullers golfbane lige ved døren i det smukkeste landskab tæt på den spanske naturpark El Montgó. Marroittkæden er garant for høj service og komfort og er derfor ideel til dig, der trænger til luksus og forkælelse – udover god golf selvfølgelig! Dette er et af de mest luksuriøse resorts i regionen Alicante. Der er kort afstand til de charmerende byer Denia og Jávea. Tidligere gæster giver dette hotel absolut topkarakter på alle parametre!
Læs mere her
Golfresortet La Sella byder på

De 186 værelser indeholder alt, hvad du har brug for af luksus og komfort. En stor terrasse eller balkon, virkelig komfortable senge, der får flotte anmeldelser fra tidligere gæster, gratis wi-fi og parkering, separat aircondition i værelserne, og badeværelse i marmor med badekar samt gratis toiletartikler. Der er TV med satellitkanaler og ligeledes værdiboks på alle værelser. Hotellet blev i 2019 opgraderet med en omfattende renovering og fremstår nu imponerende i lys, moderne stil. Hotellet har to restauranter og en lounge bar.

Når du holder pause fra golfspillet, kan du nyde det skønne swimmingpoolområde med smukke palmer, der giver den rette sydlandske stemning. Her er liggestole og parasoller til fri afbenyttelse, så I rigtig kan nyde solen og svale jer i poolen, når det bliver nødvendigt.

Marriott Denia La Sella Golf & Spa har, som navnet antyder, et lækkert spa- og wellnesscenter tilknyttet. Her kan I forkæle jer selv med diverse lækkerier som alverdens massager, behandlinger som bodywrap, bodyscrub, ansigts- og kropsbehandlinger. Desuden er der også mulighed for at benytte tyrkisk bad, flere saunaer, jacuzzi, frisørsalon, fitnesscenter og meget mere. Noget er mod ekstra betaling.


Derudover byder Marriott Denia La Sella Golf & Spa også på ladestation til elbiler og mødelokaler i mange varierende størrelser til både forretning og festligheder.

At personalet på Marriott Denia La Sella Golf & Spa er ekstra servicemindede, hjælpsomme og tilmed taler 4 forskellige sprog, gør ikke resortet mindre populært! Så skal din næste golfrejse ikke alene handle om golf, men også skøn luksus, så kontakt Caddie Golfrejser i dag, så vi kan hjælpe dig godt på vej til din næste drømmegolfferie.

Golfanlægget La Sella

Golfanlægget La Sella ligger lige ved resortet, og byder på hele 27 huller, der snor sig gennem det smukke landskab. Der er masser af udfordringer for både golfspillere med højt og lavt handicap, så vil du nyde masser af spændende golf, så der er rig mulighed for gode spil. La Sella er en 27 hullers golfbane med tre 9 hullers sløjfer, der kan kombineres som det passer dig. Her kan du teste dig selv med forskellige udfordringer på banen, som både byder på både park-, skov- og indland links golf i den smukke natur som Alicante regionen og Costa Blanca byder på.

Området omkring La Sella er et af de mere grønne og frodige områder på Costa Blanca og på La Sella Golf Resort har man både natur, historie og fantastiske golfoplevelser inden for kort afstand.

La Sella’s Golf Academy er også helt nyrenoveret, med nye måtter og flere targets på deres driving range. De nye putting greens og short-game områder, gør det sammen med den renoverede driving range meget mere interessant for golfskolehold. La Sella har desuden det tekniske analyseudstyr, der kan hjælpe dig med at forbedre og kontrollere boldens retning og kurve, så du kan blive en endnu bedre golfspiller!

I Klubhuset finder I restauranten Hoyo 19, med en stor terrasse og storslået udsigt over golfbanen. Her kan I nyde en omgang tapas og et glas vin, mens I lige får vendt dagens bedste slag. Her finder I også Pro shop, udleje af udstyr og buggies, og omklædningsrum.

background graphic