Når du skal på golfophold ved Österlens Golfklubb, kan du booke dig ind i nogle fine lejligheder, som ligger lige ved Lilla Vik. Lejlighederne har 2 etager med i alt 80 kvm. Her er der badeværelse med brus og toilet i stueetagen, samt køkken og stue. På førstesalen finder du soveværelser og senge til maks. 6 personer. Med til lejligheden hører også en fin gårdhave, hvor du kan nyde solens sidste stråler efter en lang dag på golfbanen. Ved Lilla Vik er der også en skøn restaurant, udendørs pool, petanquebane og to padeltennis baner. Ved Djupadal ligger den anden restaurant i golfanlægget, der er kendt for deres smørrebrød til frokost og deres gourmet aftenmenu. Skulle du blive tørstig eller sulten undervejs, så er der placeret en kiosk efter de første 9 huller på Lilla Vik.
Hvis du ønsker at nyde den svenske natur, så er der en lang række vandrestier ved Stenshuvud Nationalpark og Brösarps bakker. Kåseberga og Kivik er charmerende landsbyer, hvor du kan nye friske fisk og skaldyr og gå rundt i de hyggelige små gader.