Skønne golfferie til Sicilien

Øen, som Italiens støvle sparker til, også kaldet Sicilien, ligger i det sydlige Italien, hvor vejret er super til golf stort set hele året rundt. Øen har et areal på 25.700 km2, og hovedstaden hedder Palermo. Arealet gør Sicilien en smule mindre end Jylland. Der er kolossal forskel på Norditalien og Sicilien, men charmen og atmosfæren gør en stor forskel. Det fascinerende, sicilianske køkken og den frodige nationalpark omkring Vulkanen Etna er noget helt unikt, som du ikke må snyde dig selv for.
Billeder fra Sicilien
Vulkanen Etna

H.C. Andersen og P.S. Krøyer havde nok ikke i sinde at spille golf, da der opdagede den skønne middelhavsperle Sicilien. De var blandt de første danskere, der opdagede den uberørte og eksotiske ø i et fjernt hjørne af Europa.

De danske kunstnere opholdt sig nær den imponerende vulkan Etna i øens nordøstlige hjørne. Det var også her de store turiststrømme slog sig ned, da Sicilien i slutningen af det foregående århundrede blev opdaget som rejsemål. I dag er østkysten et moderne feriested for millioner af solhungrende europæere.  


Middelhavsklimaet på Sicilien

Siciliens har lune somre pga. Det middelhavsklima, der dækker øen. I sommermånederne ligger temperaturen gennemsnitligt på mellem 18-29 grader med helt op til 11 timers solskin om dagen. Det milde klima gør også, at badevandstemperaturen ligger på mellem 21-26 grader i de varmeste måneder. Pga. de høje temperaturer, er der behagelige golfforhold i det tidlige forår og sene efterår.  

Sommeren på Sicilien garanterer varme og solbrun hud, så øen er perfekt til badeferie. Samtidig er det i vid udstrækning lykkedes at bevare den oprindelige charme ved området, som også trækker turismen til. Sicilien er dog meget andet end det, man ser på østkysten.  


Golfbaner på Sicilien

Fantastiske golfbaner er efterhånden dukket op, men det har været en udfordring at finde den rette transport til Sicilien, hvilket har begrænset udvalget. Overalt på øen kan man opleve herlige badestrande, fantastiske, antikke templer og teatre, storslåede udsigter og ikke mindst den meget lækre, sicilianske gastronomi. 

Der findes frem 18-hullers golfbaner på Sicilien, og de ligger alle i farverige og frodige omgivelser. Øen har både parkbaner og seasidebaner. Spil bl.a. golf ved vulkanen Etna på Il Picciolo Etna Golf Course, som regnes for at være én af de bedste golfbaner på øen. Denne golfbane er den ældste på Sicilien, og den er omgivet af både olivenlunde og vinmarker. Banen er fyldt med bunkers, bakker og træer, så her får man mulighed for at udfordre sit golfspil. 

Golfbanen er tilknyttet Il Picciolo Etna Golf Resort & Spa, som er et 4-stjernet hotel med siciliansk charme. Hotellet tilbyder værelser med balkon eller terrasse, indendørs og udendørs pool og restaurant.   

Oplevelser på Sicilien

Man kan både se og prøve en del på Sicilien. Vil man smage på Siciliens gastronomi, er det også værd at smage på øens vine. Der findes mange vingårde og vinkældre på Sicilien, som man har mulighed for at besøge på udflugter. Er man kulturelt interesseret, har øen smuk arkitektur i form af kirker, teatre og gamle ruiner. Besøger man de gamle ruiner rundt på øen, vil man også opleve de små, smalle gader, som snor sig rundt i landsbyerne.

Vil man opleve Siciliens barske, men smukke natur, bør man tage en tur op og se vulkanen Etna, som har sne på toppen. Der er dog også mulighed for at få badeferieoplevelsen ved øens strande, hvor man kan tage på bådtur på de klare, azurblå hav.  

Lyder en tur til Sicilien kombineret med golf fristende? Så kontakt Caddie Golfrejsers dygtige rejsespecialister på tlf. 70 15 48 48 eller på mail info@caddiegolf.dk, så vi kan hjælpe dig med at planlægge din næste golfrejse. 

background graphic