Mar Menor Golf & Resort - The Residences

Ønsker man en komplet golfoplevelse krydret med luksus, men også friheden til selv at bestemme sin morgenmad og aftensmad, så er Mar Menor Golf & Resort et oplagt valg, da både lejlighed og de 3 golfbaner, der hører til hotellet, giver adspredelse og variation til den kræsne golfer. Prøv kræfter med det sagnomspundne Jack Nicklaus Trail som det eneste sted i Europa! Ferielejlighederne er også oplagte til dig der ønsker longstay.
Læs mere her
Ferielejlighederne byder på

Mar Menor Golf & Resort byder på 2, 3 samt 4 – værelses lejligheder i høj kvalitet. Lejlighederne har en rummelig og lys opholdsstue, separate soveværelser, gratis wi-fi, aircondition, fladskærms-TV, værdiboks og en balkon eller terrasse med udsigt over haven eller golfbanen. Derudover tilbyder de et fuldt udstyret køkken med mikroovn, køleskab, vaskemaskine og alle nødvendige redskaber. Lejlighederne er opført i mindre komplekser og er alle placeret rundt om den 18 hullers golfbane.


Gæster har adgang til faciliteterne og tjenesterne på Mar Menor Golf & Spa Resort (mod et ekstra gebyr). Det spektakulære 5-stjernede kompleks tilbyder et fitnesslokale, en tennisbane, en børneklub og et spa- og wellnesscenter. Derudover kan de nyde en række forskellige madoplevelser, herunder fire a la carte-specialitetsrestauranter med middelhavsretter, italiensk, asiatisk og grillet kød. Takket være en eksklusiv take away-service har gæsterne mulighed for at nyde dem alle sammen i hotellets egne faciliteter eller i komforten af deres egen lejlighed.

Golf tæt på ferielejlighederne

Nedenstående to golfbaner, der ligger ganske tæt på Mar Menor Golf & Resort er åbenlyse at kaste sig over, så dem beskriver vi her. Men lad dig endelig ikke stoppe der – prøv at udfordre dig selv med de 4 andre baner La Torre Golf, El Valle Golf, Hacienda Riquelme Golf og Alhama Signature fra Nicklaus Trail Murcia også.

Mar Menor Golf’s 9 huller er oprindeligt designet af David Thomas, hvor de sidste 9 huller er af Nicklaus design. Banen ligger ved Mar Menor Golf & Resort dog uden at bære præg af en typisk resortbane. Grundet de 2 forskellige designere er for-ni og bag-ni varierende og spændende.

Varierende golfhuller med alt lige fra store bunkers, der beskytter greens til flotte og udfordrende vandhazarder karakteriserer banen. De første 9 huller kræver et godt udslag og præcision for at ramme fairways og greens er beskyttet godt af bunkers. Bag-ni er klassisk Nicklaus design men værd at bemærke er, Nicklaus egen ”Amen Corner” med en spektakulær sø, der omkranser hul 13., 14. og 15. og udfordrer selv den bedste golfer.

Ikke langt fra den store indsø Mar Menor, ligger Saurines de la Torre som er den sidste af de 6 Nicklaus baner også kendt som Nicklaus Trail Murcia. Designet er klassisk ørkenstil med brede åbne fairways. Banen er en par 72 og er 6473 meter fra hvid tee. Det er nu også muligt at kommet til at shoppe golf udstyr og få sig et lækkert måltid mad efter en god golfrunde, da der netop er åbnet en helt ny Pro Shop samt en rigtig god restaurant.

background graphic