star star star

Golflejligheder - Tira Tiraa Condominium

Tag til Hua Hin og nyd de mange mulige golfbaner i området. Med hele 10 golfbaner er regionen perfekt til longstay. Bo i ferielejligheder i gåafstand til restauranter og indkøbsmuligheder. Ferielejlighederne har fælles swimmingpool, vaskeri og fitnesslokale.
Læs mere her
Ferielejligheder i Hua Hin

Tira Tiraa er et 8-etagers ejerlejligheds kompleks midt i Hua Hin by med i alt 162 lejligheder. Det fælles poolområde er attraktivt og hyggeligt. Det er fortrinsvis skandinaver der ejer lejlighederne og i stor udstrækning også skandinaver der lejer dem. Lejlighederne er indrettet forskelligt eftersom de har forskellige ejere. Der er en fælles standard. Der er et funktionsdygtigt køkken med service og der stilles 2 sæt sengetøj samt 2 sæt håndklæder til rådighed.

Caddie Golfrejser tilbyder 2 typer lejligheder, fælles for lejlighederne er, at der er stue-køkken med balkon, 1 soveværelse og et badeværelse. Denne type har enten bjergudsigt med eftermiddagssol eller udsigt til poolen samt morgensol. Den anden type er med direkte adgang til poolen, der er dog et begrænset antal og prisen er højere. Du kan eventuelt lave en forespørgsel og vi vil undersøge, hvad der er muligt i lige den periode I rejser. Det er muligt at bestille taxa i receptionen samt leje knallerter. Ved receptionen findes der også en lille kiosk og en kiosk. Ferielejlighederne har også et fitnesslokale som du finder på 2. sal. Ved hotellets swimmingpool er der et begrænset antal solsenge. Der kan tilkøbes wifi og rengøring i receptionen.

Populære golfbaner i Hua Hin


Tira Tiraa ligger meget centralt i Hua Hin, nærmeste 7/11 ligger få minutters gang derfra. Både dag- og natmarkedet ligger i 5-10 minutters gåafstand. Den danske restaurant Jailhouse ligger i ca. 15 minutters gåafstand, hvor der serveres både morgenmad, dansk smørrebrød samt mange danske middagsretter. De har også en kagemontre med danske kager og søde sager. Der er flere lokale thai spisesteder lige omkring Tira Tiraa og går man de ca. 20 min ned til stranden ligger der et væld af thai og seafood restauranter. Der er 2 shopping centre i Hua Hin som ligger i den nordlige del af byen. Market Village, det nærmeste og mest populære shoppingcenter, har masser af butikker, forretninger, en Tesco Lotus, et godt bageri, madmarked og an masse gode restauranter med både thai og internationale retter.


Der er flere gode golfanlæg inden for kort køreafstand. En af de nyere golfanlæg er Banyan Estate and Golf Club er designet af Pirapon Namatra og er anset for at være en af de bedste golfbaner i Thailand. Den 18-hullers golfbane er omgivet af tropiske skove og det er svært at få blikket væk fra den smukke udsigt ned til havet. Det er en bane der kræver nøjagtige slag og strategisk spil af golferen. Klubhuset har også en restaurant, hvis I ønsker en bid mad mens I nyder udsigten over den smukke natur.  

Pirapon Namatra er også golfbanearkitekten bag Black Mountain Golf Clubs 18-hullers golfbane som har været vært for flere nationale og international konkurrencer som Asian Tour. Golfbanen er kendt for sit varierede terræn herunder smalle fairways, store vandhazarder, der er omgivet af skovklædte bjerge, søer og floder.

background graphic