Alle værelser på Valle del Este Golf Resort har en fantastisk panoramaudsigt over det storslåede område. Indretningen er minimalistisk i varme og afdæmpede farver. Værelserne er alle udstyret med aircondition, hårtørrer, værdiboks, 32” LED fladskærm og gratis wi-fi. Hotellet er fra 2004, og gennemgik en omfattende renovering i 2014, så det fremstår moderne og lyst.
Resortet tilbyder adgang til spa- og wellnesscenter, som er blevet renoveret i 2018. Her er diverse 'tropical showers', sauna, tyrkisk bad, isbad, jacuzzi, varmesenge og meget mere. Der er også en udendørs swimmingpool og en mindre indendørs pool. Der er også en fitnessafdeling med det nyeste technogym udstyr. Nyd tiden ved poolen og book en solseng eller en balinesisk seng. Bestil en cocktail eller drink og kom helt ned i gear efter en dag på golfbanen. Resortet har to restauranter samt en buffet, der serverer internationale retter. Der er ligeledes en grill ved swimmingpoolen, hvor der vælges fra a la carte menuen. Morgenmaden er lækker og varierende gennem hele dit ophold. Omkring hotellet ligger mange lukkede cykelruter man kan benytte, og det er også muligt at udfordre hinanden i paddletennis.